Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Inspire to better everyday living

Spring Copenhagen er en dansk designvirksomhed med rødder i skandinavisk designtradition.

Vi har et simpelt, men klart formål: at inspirere til et bedre hverdagsliv.

Vi ønsker at skabe produkter, der kan blive nyklassikere, blive brugt hver dag, og som inspirerer mennesker verdenen over til et bedre hverdagsliv.

Vores navn refererer til den sæson, hvor alt gror, men også til følelsen af foryngelse, fornyelse og fejringen af spirende ideer.

Gode fortællinger, god kvalitet og håndværk er centrale tråde i Spring Copenhagens DNA, og vi inviterer berømte, glemte, ukendte og kommende designere og idémagere til at skabe produkter, der ældes med ynde og går i arv gennem generationer.

Vores unikke portfolio præsenterer indretningsdesign fra 1930erne til nu. Simple, tidsløse og funktionelle design i kategorierne boligtilbehør, living, lamper og møbler.

Historie

Spring Copenhagen blev grundlagt af Peter Sørensen og Claus Nielsen i oktober 2015.

Idéen var at finde nye måder, hvorpå de kunne udfordre den etablerede designbranche. Det ville de gøre ved at genoplive gamle, glemte designs og samtidig samarbejde med nye lovende designere om at skabe velproducerede designprodukter, der i sidste ende kunne blive til nye klassikere. Klassikere, der ældes med ynde og holder generation efter generation. Alt sammen med et simpelt, men klart formål: at inspirere til en bedre hverdag.

Idéen opstod på baggrund af vores allerførste produkt – et produkt, som Peter Sørensen havde stående derhjemme, nemlig Sven Erik Tonn-Petersens ikoniske peberkværn, Peberfuglen, som oprindeligt blev produceret i Danmark i perioden fra slutningen af 1950’erne til starten af 1960’erne. Et fint eksempel på, hvordan håndlavet funktionalitet og legesygt design kan gå op i en højere enhed.

I julen 2015 var Peberfuglen det eneste produkt i vores portefølje. På det tidspunkt kunne den købes i blot fire forhandlere i Danmark.

I 2019 deltog Peter og Claus i en iværksætterkonkurrence, der blev sendt på TV2. De endte med at vinde konkurrencen over 700 andre virksomheder. Præmien var en investering på seks millioner kroner til at kickstarte det internationale salg og skabe en større portefølje af produkter.

I dag arbejder Spring Copenhagen sammen med mange forskellige nulevende designere samt familier til afdøde designere. Vi har et stort sortiment af både accessories, lamper og møbler, der forhandles i mere end 20 forskellige lande verden over i mere end 800 butikker og onlineforhandlere samt på Spring Copenhagens egne webshops.